Målrettet og recovery-orienteret støtte
Dedicare Social tilbyder socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 til borgere med psykiske, sociale og kognitive udfordringer.
Indsatsen tager udgangspunkt i en recovery-orienteret rehabiliteringsproces med fokus på hjælp til selvhjælp, styrkelse af borgerens selvstændighed og udvikling af mestringsevne. Støtten tilrettelægges i overensstemmelse med Fælleskommunalt Indsatskatalog Fælles Faglige Begreber (FFB) og målrettes den enkelte borgers funktionsniveau, behov og forudsætninger.
Formålet er at understøtte borgerens funktionsevne, deltagelse i hverdagslivet og mulighed for at skabe en meningsfuld og stabil tilværelse på egne præmisser.
Metode og faglig tilgang
Indsatsen bygger på evidensbaserede metoder og anerkendte faglige tilgange, herunder:
- Recovery-orienteret rehabilitering
- Mentaliserende tilgang
- Low Arousal
- Motiverende samtaler (MI)
- Anerkendende og ressourcefokuseret praksis
Der arbejdes med tydelige mål og delmål, hvor borgerens egne perspektiver, oplevelser og motivation danner grundlag for indsatsen.
Høj faglighed og fleksibel tilgængelighed
Vores medarbejdere er socialfagligt uddannede og har solid erfaring med komplekse voksenforløb. De arbejder under faglig ledelse og supervision og indgår i tæt dialog med myndighed.
Støtten kan iværksættes hurtigt – herunder med mulighed for opstart inden for 24 timer.
Indsatserne kan tilrettelægges alle ugens dage og på alle tidspunkter af døgnet, når behovet tilsiger det. Det sikrer kontinuitet og stabilitet i borgerens forløb.