Sproglærer Linda fortæller, ”Der er en masse, man kan arbejde med på egen hånd”

Vi har haft besøg af Linda på vores kontor i Lund. Linda arbejder som sprogunderviser for Dedicare Danmark, og det er hende, der underviser alle vores svenske læger, sygeplejersker og jordemødre. Linda er født i Danmark, men har boet i Sverige siden 1992. I dag bor hun i Skåne med sin mand og har tre voksne børn. Med sig i bagagen har Linda en fil. kand. i Nordisk Sprog og Lingvistik fra Lunds Universitet. Hun har undervist i dansk og svensk siden 1995 og har derfor stor erfaring og ikke mindst stor forståelse for sprog og de styrker og udfordringer, det kan give. Vi har bedt Linda om at sætte lidt ord på, hvad man kan forvente af et sprogforløb hos hende.

Hvordan foregår en lektion?
En sproglektion hos mig foregår individuelt, og vi ses online, hvor en privatlektion ca. varer 45 minutter. Ved den første lektion taler vi om behov, forventninger og ambitioner, og så tilpasser jeg undervisningen, alt efter hvad den pågældende har af behov, ambitioner og tid. Der er måske nogle, der kan lidt dansk i forvejen, og så tilpasser jeg undervisningen derefter, og vi bygger sproget op på den måde.

Hvor længe varer et forløb cirka?
Et forløb hos mig er utrolig individuelt. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager for den enkelte at tilegne sig det danske sprog, så det er svært at sige. Nogen kaster sig ud i det ret hurtigt. Andre skal have lidt længere tid, så det er meget individuelt. Det kan være alt fra en måned til et år.

Hvad kan de forvente at lære?
Man kan forvente, at man bliver bedre til at forstå det danske talesprog. Man bliver bedre til de danske tal, som rigtig mange synes er lidt svære. Man kan forvente, at man kan klare en dialog. For nogen en lidt enkel dialog og for andre en lidt mere avanceret dialog, men man kan kommunikere på dansk, man kan forstå dansk, og man kan klare sig i sin hverdag.

Hvor meget skal man selv studere?
Under det her undervisningsforløb er det vigtigt, at man bruger tid uden for lektionerne. Det vil sige, at man typisk får nogle opgaver, som man skal arbejde med. Man skal træne, og man skal øve sig. Det er meget vigtigt. Så er det ekstra vigtigt, at man bruger tid ved siden af på at lytte til dansk radio eller postcast, læse dansk, se dansk tv osv.

Hvordan hjælper du med deres udtaleteknik, og hvordan træner de det?
Når det gælder udtaleteknikken, så er der forskellige metoder, man kan benytte sig af. Der er forskellige udtaleøvelser, vi laver, der er forskellige tekster, vi arbejder med, som er tilpasset udtale. Hvis for eksempel man skal lære det danske bløde /d/, som kan være lidt svært, så arbejder man med tekster, som fokuserer på lige præcis den her udtale. Personen læser højt, og jeg korrigerer, hvis det behøves osv.

Vil de kunne arbejde med diktat?
Visse læger arbejder meget med diktat, hvor udtalen selvfølgelig er ekstra vigtig. For nogle går det lidt hurtigere end andre, igen det er meget individuelt, men efterhånden vil de fleste kunne arbejde med diktat. Det er måske ikke alle, som kan arbejde med diktat lige den første dag, men når der er gået lidt tid, og jo mere man øver sig, så vil man udmærket kunne arbejde med diktat.

Hvilke gode råd giver du dem, som gerne vil studere mere?
Med hensyn til hvordan man kan blive bedre, det er der i øvrigt mange der spørger om, og der har jeg også en masse gode råd på lagret. Det vil typisk være at lytte til dansk radio, se noget dansk tv, læse nogle danske bøger og aviser. Podcast er rigtig gode, fordi der kan man lytte om og om igen, hvis der er noget, man ikke forstår. Lydbøger er også noget, jeg anbefaler, og man kan kombinere lydbøger og trykte bøger. Det vil sige, at man sidder og lytter til en lydbog, samtidig med man kigger med i den trykte bog. Lige så snart man får chancen, så skal man kommunikere på dansk. Det vil sige, man kaster sig ud i det, så hurtigt man får chancen.
Jeg har også nogle andre hjælpemidler, som jeg kan referere til. Nogle links som er rigtig gode, så der er en masse, man kan arbejde med på egen hånd, og alle de råd giver jeg selvfølgelig gerne videre.

Er der noget, der er interessant at vide som svensker, der skal lære dansk?
Hvis man er svensk og skal lære dansk, så har man rigtig meget gratis, og med det mener jeg, at man for eksempel kan læse en dansk tekst og forstå, hvis ikke det hele, så næsten det hele. Der, hvor man nok skal lægge fokus, og hvor man nok skal arbejde lidt ekstra, det er den danske udtale, som ikke falder alle lige let.

Hvad skal man ikke sige som svensker, og hvilke danske ord skal man være opmærksom på?
Når det gælder svensk og dansk, så er der rigtig mange ord, som er ens, betyder det samme og som man uden problemer kan bruge i nabosproget. Der er også rigtig mange ord, som er ens, men som ikke betyder det samme, og der skal man være opmærksom. Der er også ord, som er sjove på det ene sprog, og måske mindre sjove på det andet sprog, og der skal man også være opmærksom. Så kan man selvfølgelig spørge, hvilke ord er det?
Der er mange, så det er svært at lave en liste, den vil blive alt for lang, men et ord som ’straks’, betyder to forskellige ting på dansk og svensk. Også til spisetider kan der nogle gange opstå lidt forvirring, da svensk ‘frukost’ betyder ‘morgenmad’ på dansk, og dansk ‘frokost’ betyder ‘lunch’ på svensk. Så der er en del ord, hvor man skal være lidt forsigtig, men det skal man nok lære.