Målrettet og intensiv familiebehandling
Dedicare Social tilbyder målrettet og intensiv familiebehandling efter § 32 stk. 1 nr. 5 i Barnets Lov. Behandlingen tilrettelægges i tæt samarbejde med kommunen og familien og tager udgangspunkt i evidensbaserede metoder og konkrete mål for udvikling og trivsel.
Behandlingen omfatter hele familien og kan foregå både i hjemmet og i eksterne rammer afhængigt af behov og indsatsplan. Formålet er at styrke familiens samlede funktion og sikre barnets trivsel i et trygt og udviklingsstøttende miljø.
Behandlingsmetode og faglig tilgang
Dedicare arbejder forældreorienteret, men søger altid at inddrage barnet eller den unge i det omfang, det er muligt og relevant. Vores behandlingsforløb bygger på:
- Evidensbaserede og efterprøvede metoder (fx ART, MI, MBT, KAT)
- Forløb tilpasset det enkelte familiemønster og kommunens indsatsmål
- Ugentlig sagssupervision og løbende faglig sparring
- Fokus på relation, struktur og forandring over tid
Høj faglighed og fleksibel tilgængelighed
Vores familiebehandlere har en socialfaglig baggrund – fx som psykolog, socialrådgiver, lærer eller pædagog. Alle tilbydes løbende efteruddannelse og arbejder under tæt supervision.
Vi tilbyder telefonisk dækning 24/7, hvor det vurderes relevant, så vi kan være der for familierne, også uden for normal arbejdstid. Det giver tryghed og skaber ro i sårbare forløb.